Ungdoms- og pokalturnering i Svendborg
Stor succes til dagens ungdoms- og pokalturnering i Svendborg:
I U12 fik Umar Ibragimov og Isiambek Akhmadov deres debut. Umar ramte dagen lige i øjet og vandt alle sine 3 kampe, så en velfortjent guldmedalje til ham. Isiambek skulle lige vende sig til atmosfæren ved stævner og måtte nøjes med erfaring på dagen.
I en tungere U12-pulje mødte Amin Ebiev og Malik Magomajev hinanden i en omgang bedst af tre, hvor Malik trak sig sejrrigt ud og kunne trække guldmedaljen over hovedet.
I U15 stillede en synligt nervøs Anes Sehovic op mod, på papiret, stærkere modstandere. Men efter god mental-coaching fra Søren G. I. Madsen vandt Anes alle sine kampe og kunne modtage dagens tredie guldmedalje.
I U18 stillede Marco Sørensen op i den tungeste vægtklasse. Efter en walk-in-the-park sejr i første kamp måtte han se sig slået med en Yoko i anden kamp og måtte “nøjes” med en sølvmedalje.
I U21 stillede Søren G. I. Madsen op i den letteste vægtklasse og kunne efter to hurtige sejre trække guldmedaljen over hovedet.
I pokalturnering stillede Søren G. I. Madsen op i letteste pulje. Her trak han igen sig sejrrigt ud og kunne løfte pokalen over hovedet. Marco Sørensen stillede op i den næst-letteste vægtklasse og måtte erkende, at han ikke kunne besejre 40 års ekstra erfaring, så han måtte igen “nøjes” med anden pladsen.
Alle resultater kan ses her: http://www.sachse.me/Svendborg/index.html